Da jeg lavede siden i 2006, handlede den om et livsstilsprojekt for mig selv, som jeg startede i juni 2005 med det formål at komme ned i vægt. Projektet gik i stå i august 2005, da min datter Anne-Sophie blev indlagt på intensiv. Ved hendes død i august 2006 vejede jeg knap 100 kg igen igen. Kort tid efter vågnede jeg en morgen og havde meget ondt i brystkassen og venstre arm. Jeg blev virkeligt nervøs og overvejede om jeg skulle ringe 112 – om jeg skulle prøve at komme til lægen eller bare ligge helt stille. Efterhånden som smerterne fortog sig, blev jeg mere og mere klar over, at jeg måtte gøre noget radikalt. Projektet blev derfor genoptaget 11. september 2006 og baserede sig på følgende metodik:
Der blev målsat på vægt fra projektstart til +2 år. Der var delmål for vægten på månedsbasis, der blev opdateret rullende på kvartalsbasis. På den måde var der et langsigtet mål og en sikring af at den korte målsætning hele tiden var realistisk og i overensstemmelse med den nuværende situation.
Mit mål var at være under 83 kg et år efter projektstart. Det mål var nået allerede efter 10 måneders arbejde. Ikke via kur eller dramatiske ændringer, men ved små forbedringer af kost og en hel del motion.
I dag handler det ikke så meget om at tabe sig (for det har jeg jo ligesom gjort), men mere om at nyde min sport, sætte sig mål, nå dem og få nogle gode oplevelser.


Hello Jacob!
Det er super godt gået – stor respekt herfra!!!
Når vi ses nsæte gang – forhåbentligt snart – løber du jo fra mig som en anden gazelle
At gå i gang med et projekt som dit og ikke mindst at holde sig til en plan kræver den viljestyrke som både du og Alice besidder. Den viljestyrke, der har fået jer to prægtige mennesker videre efter tabet af Fie.
Vi ses!
Peter
Hej Peter
Tusinde tak for kommentaren, der giver mod og lyst på mere. Der er dog et stykke vej, før jeg er tilbage på det “gamle niveau” om overhovedet
KH
Jacob
Hej Jacob.
Syns simpelthen det er fantastisk flot at du kan rejse dig op efter sådan et tab. stor respekt. og det at du ikke pga. laver ingen ting og giver op, som mange gør.
Håber du når dit mål!
Keep up the good work.
mvh. Simone
pga. vægten*
sådan går det når man er begejstret.
Hej Simone
Tusinde tak for kommentaren. Jeg kender dig ikke, så derfor gør det mig ekstra glad at få sådan en hilsen.
Jeg når helt sikkert mit mål
Hilsen
Jacob
Respekt – Jacob!!! Hører jeg snart fra dig igen?
KH MARIE
Hej Jacob.
Hvis bare nogle flere mennesker besad samme viljestyke som dig, så ville verden se meget lysere ud. Gør mig meget ondt at læse du har mistet en datter, det er hvad jeg frygter mest af alt, at skulle opleve en af mine drenge gå bort før mig selv.
Håber du/I er kommet videre, selvom det er MEGET lettere skrevet end gjort.
Kan se at du har købt en Argon 18 Mercury, jeg påtænker mig også at købe denne ramme, er det noget jeg skal gøre alvor ud af ? hvad er dine erfaringer med denne ramme?
Godt nytår til dig og din familie.
Frank Blaase
Hej Frank
Tusinde tak for dine fine ord. Jeg synes, jeg er kommet godt videre og sad to say, men tiden gør sit.
Det krævede viljestyrke, da jeg startede. I dag er det bare fordi det er fedt
Jeg er rigtigt glad for min Mercury. Der er selvfølgelig kommet E-112 og E-114, men jeg tror, at når den var god nok til, at Thorbjørn Sindballe kunne bruge den et godt stykke ind i 2007-sæsonen og undervejs satte rekord på Hawaii, ja så går den nok til mig et par år endnu.
Den er som du sikkert ved en kombination af alu og carbon og jeg synes det fungerer rigtigt godt. Vægten er OK, men den er (som de fleste andre enkeltstartscykler) ikke lavet til bjerge.
Mange hilsner
Jacob