Dårlig optakt

Den seneste uges forberedelse til Berlin Marathon har ikke just været perfekt optakt. Først og fremmest har jeg været småsløj og forkølet for derefter at blive ramt af et ubehageligt maveonde.

Værst af alt er jeg dog ramt af en meget øm achillessene, der pludseligt er dukket op ud af det blå. Jeg har aldrig haft problemer der, men nu er den så. Det har så forplantet sig til en meget øm hæl, så det gør pænt ondt bare at gå – ikke optimalt, når planen er at sætte PR på 42,195 km i Berlin.

Skaden viste sig første gang for en uge siden. Jeg var egentligt ikke helt bevidst om skaden med det samme, da jeg bare fokuserede på det ubehag, som mit maveonde medførte. Jeg holdt et par dages pause og tænkte lidt over tingene. Jeg har som nævnt aldrig haft problemer med achillessenen før og min træning op til, burde ikke lægge op til skader, selvom jeg har gået til stålet. Torsdag tog jeg så i Fitnessworld for at teste det hele af igen. Fysisk var jeg stadig ikke på toppen og manglede 10 pulsslag pr. minut ved marathonhastighed. Efter træningen fik jeg voldsomme smerter i achillessenen og dagen efter gjorde det virkeligt nas når jeg bare skulle gå.

Søndag skulle der så testes igen. Jeg varmede op og startede derefter ud på marathontempo (4:37/km) og holdt den derunder resten af de 10km. Pulsen var 5-6 slag for høj i snit, men kropsfølelsen var bedre. Achillessenen mærkede jeg ikke meget til – under løbet. To timer efter gjorde til gengæld rigtigt ondt – rigtigt ondt.

Mandag var det så tid til handling. Jeg fik en akuttid hos www.sportsfyssen.dk hvor Kirsten tog i mod. Vi snakkede om skaden, grunden til at løbe og grunden til at lade være. Jeg havde en virkelig god følelse af at være i gode hænder og i løbet af en halv time havde jeg fået laser, noget massage og en optapening.

Tapen har til formål at aflaste achillesenen og den umiddelbare følelse er god. Nu er der bare nogle øvelser, samt krydsede fingre tilbage. Planen er se på dagen, hvad det hele kan holde til. Er der smerter før start, så bliver Berlin Marathon uden mig. Får jeg problemer ved 20-25 km, må jeg stå af. Ellers er det bare at slappe af og håbe på det bedste…

Stay tuned….