Dagens Sportscitat

“You're never a quitter until you stop trying”
by Mike Ditka

Natural Running I (Ecco Biom)

Jeg er normalt meget skeptisk over for skofirmaernes salgsgas, når de skal promovere en ny sko. Mærkelige og ofte selvopfundne plusord, der får Apples markedsføring til at virke neutral, bunder ofte i det rene ingenting. Derfor var jeg også rimeligt skeptisk, da ECCO lancerede det såkaldte BIOM projekt, der skulle skabe sko, der gjorde op med motion control tankegangen, der har været dominerende igennem en årrække. Altså tanken om, at mange løber biomekanisk uhensigtsmæssigt og derfor skal have  sko, der ændrer eller justerer afviklingen af din løbebevægelse til det bedre. Eccos approach kommer fra at kigge på de afrikanske løbere, der løber hurtigt og naturligt (nogengange uden sko) og uden Biomorphic-motion-control-super-cushioning-max-stability-Space Trusstic etc.

Hvorfor hoppede jeg så på?

Jeg skal være ærlig. Jeg har fulgt udviklingen af skoen via Thorbjørn Sindballes involvering og syntes det så spændende ud. Jeg holdt mig dog tilbage, da Sindballe ærligt talt ikke performede bedre på løbet. Forklaringen på Sindballes manglende præstationer på  løbet var dog ikke i skoene, men derimod i hans stadigt forværede hjertefejl. Ved starten af denne sæson overtog Rasmus Henning så sponsoratet og Rasmus viste ret hurtigt, at skoen i hvertfald ikke er en begrænsning: Sejr i Roth Ironman, verdens 5. bedste tid nogensinde og en afsluttende marathon i 2:39:42. Rasmus talte desuden rosende om skoen til triathlon brug, hvilket også talte til plussiden. Da jeg så fik et godt tilbud på at købe et par sko, hoppede jeg på limpinden.

Facts om skoen

Skoen fås i 3 hovedtyper: A, B og C. A er for “professionelle” løbere, der kan løbe én kilometer under 4 minutter. B-modellen er for fitnessløberen, der ligger mellem 4 og 6 minutter for en kilometer og endeligt en C-model for den utrænede løber. Jeg løber i en Biom A 2.1 model.  Modellen er lavet i Yak-læder, der som navnet antyder kommer fra yak-oksen, der går rundt i Himalaya. Yak-læderet skulle give optimalt fit og åndbarhed. Skoen vejer 305 gr, hvilket er relativt meget for de sko, jeg normalt løber i, men den føles sjovt nok ikke tung. En Acics Kayano vejer til sammenligning 368 gr.  og en Nike Lunar Glide (konkurrencesko) 283 gr.

Ecco BIOM A 2.1

Der er masser af refleksivt materiale

Skoen er udstyret med en del refleksivt materiale, og virker generelt gedigen. Der er mange små lækre detaljer, der dog næppe får dig til at løbe hurtigere. Ecco oplyser at de har brugt en særlig teknik (direkte polyurethan indsprøjtning) der skulle give en væsentlig mere holdbar sko

Hvordan føles de?

De føles anderledes! For mig var det ret tydeligt fra første gåtur, at fodafviklingen er anderledes end i de andre sko, jeg har løbet i. Skoen kommer da også med et tilhørende tilvænningsprogram udviklet af Torbjørn Sindballe med det formål at omstille sig skoen og styrke nogle af de muskler og sener, der kommer i spil. Til at starte med havde jeg følelsen af, at forfoden ikke var så beskyttet. Det forsvandt dog ret hurtigt og jeg kunne faktisk høre, at der skete en ændring, hvor min fodafvikling nu næsten er lydløs. Det tyder på at jeg løber let og effektivt. Jeg skal for god ordens skyld sige, at jeg ikke følger træningsprgrammet. Jeg har i stedet stille og roligt kørt skoen ind og har vekslet mellem dem og mine Zoot og har gradvist øget distancerne i skoene.

Pasformen er rigtigt god (for mig) og der er således rigtigt meget “ecco-feel” ved at stikke føderne ned i skoene. Formen er baseret på 2500 fodscanninger og passer åbenbart også med mine klumpfødder.

Foreløbig konklusion

Jeg har pt. løbet 75 km i skoen, så jeg kan i sagens natur ikke sige noget om holdbarhed og langtidseffekter.

Plusser:

  • Hurtig sko der sagtens kan fungere i konkurrence.
  • Godt grip ved asfalt og cement.
  • God pasform (for mig)
  • Holdbar (påstår Ecco)

Minus:

Læs mere:

Jeg nedskriver løbende mine erfaringer med Ecco BIOM og når jeg runder de 450 km skal jeg nok levere en opfølgning.

Her er reklamen:

10 comments to Natural Running I (Ecco Biom)

  • Jakob

    Hej Jacob
    Jeg er spændt på at høre mere om Ecco skoene… jeg overvejer meget at hoppe på dem, men kender ikke personligt nogen som har dem og er derfor ude efter din anmeldes af dem.
    Jeg er nok i markedet efter B modellen, siden jeg normalt er i 04:20 – 04:40 segmentet.

    God sommer!

    Jakob

  • Hej Jakob

    Lover updaten er på trapperne…

    Stay tuned
    Jacob

  • Michael Auchenberg

    Hej Jakob

    Jeg ville også meget gerne høre om hvordan din holdbarhed på sålen er, da jeg har Biom B og har løbet 350km med dem, og kan nu se at sålen ikke kommer til at holde meget mere end 500-600km.. Jeg er forfodslander og slidstagen på sålen gør at enkelte “pads” kun aftager slidet og nu snart er slidt i bund….

    Så er det jo egentlig ligemeget om der ikke er skum i skoen som normalt er årsagen til at skoen skal udskiftes, nu når det er selve sål-materialet, som ikke holder til mere end det nu gør!

    Er lidt skuffet, især når de har reklameret så meget med netop holdbarheden

  • Jesper

    Hej Jacob !

    Har du flere kommentarer til din brug af Biom ??

    Mvh
    Jesper

  • Claus

    Hejsa. Har haft hælespore i over 2 år med tilhørende smerte og købte biom a som sidste chance. Har løbet 500 km med dem og sporen er væk. Længe leve ecco og mit mål til foråret 1.21.00 i Berlin 1/2 marathon ;-)

  • Jakob

    Hey Jacob, er stadig tuned in, men fortsat uden biom sko, nu skal jeg snart handle, så skal lige høre med dig om dine erfaringer inden der ryger et par Newton i kurven i stedet for.

    Takker

    Jakob

  • Hej Jacob.

    Gik ind på den hjemmeside som du linker til, og fandt biom a til en go pris. Jeg løber ca. 1 km på 4.5 – 5.0 min. Tror du det ville være helt tosset at købe en A model ??

    Mvh.
    Michael

  • Per

    Fin anmeldelse.

    Jeg har købt et par efter blandt andet din beskrivelse, og det er en fantastisk sko, hvor det er let at komme ind i en god løbestil.

    Normalt løber jeg i terrænnet, for det meste i INOV8 Xtalon 212.

    Lige som i mine terrænsko er det i BIOM skoene helt naturligt at lande blødt på midtfoden.

  • du skriver at Biom C er for den utrænede løber. Jeg løber godt nok selv i B og har bestilt et par A, men jeg kender da flere løbere som er i udmærket for der bare ikke løber hurtigere end at C er relevant for dem (over 6 min pr km). Det er næsten hovedparten af motionisterne i ethvert halv- og helmarathonløb du sorterer fra ved at kalde dem utrænede :-)
    Men jeg har bestilt et par A fordi B er fuldstændig suveræne at løbe i når teknikken virker naturlig. Michael Auchenberg, jeg er sikker på at du kan henvende dig til Ecco og få dem byttet. Jeg har set skriverier på Ecco Biom-gruppen på Facebook og de har en glimrende kundeservice

  • Hej Michael
    Tak for responsen! Det var nu ikke min mening at sortere nogen fra og der er sikkert idrætsfolk, der vil betegne mig som utrænet. Det er klart at din km-tider dropper med længere distancer eller du kan være skadet eller meget gammel og dermed løbe langsommere :) Det fremgår ikke af Ecco’s materiale ved hvilken distance min/km angivelserne skal beregnes, men i følge det jeg har kunnet snuse mig frem til, taler vi ca. 5-10 km. Ved BT-halvmarathon i 2011 skilte 6 min/km ved en placering på 3065 af 3779 (82% trænede) hos herrerne, hvilket anslået svarer til et VO2max 34.2 ml/kg/min. Utrænede voksne har typisk et VO2max på 30-40 ml/kg/min (unge mænd ca. 45 ml/kg/min), så helt skævt er det ikke :-)
    VH
    Jacob
    PS. Jeg regner med at poste et full review en af dagene.

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>